Mød golfsportens Einstein: Bryson Dechambeau

Bryson  Dechambeau under, Abu Dhabi HSBC Golf Championship 2016
Bryson Dechambeau har samme længde i skaftet på alle sine jern

Bryson Dechambeau fik for alvor sit gennembrud ved sidste uges Abu Dhabi HSBC Golf Championship. Med en anden plads efter 2 runder, af den stærkt besatte turnering, fangede Dechambeaus utraditionelle sving og metoder opmærksomheden hos mange fans og journalister verden over.
I 1979 udgav Homer Kelly bogen ”The golfing machine”, som omhandler golfsvinget set fra et fysisk og mekanisk perspektiv. Dechambeau har selv læst fysik på Southern Methodist University i Texas og har derfor søgt inspiration i bogen. Bl.a. tester han selv alle dine golfbolde i et kar med saltvand inden de tages i brug.
Læs også: Amatør og mega talent: Bryson Dechambeau imponerer i Abu Dhabi
Når en golfbold placeres i et kar med saltvand vil den flyde ovenpå. Man kan herved se om boldens tyngdepunkt er placeret i midten af bolden. I tilfælde af at tyngdepunktet er placeret uden for centeret af bolden vil den samme side af bolden altid vende opad. Ifølge Dechambeau sker det jævnligt at han finder en fabriksny bold med et forkert tyngdepunkt.
Læs også: Bjørn brillierede mens amatør fører i Abu Dhabi
Bryson  Dechambeau under, Abu Dhabi HSBC Golf Championship 2016
Bryson Dechambeau under Abu Dhabi HSBC Golf Championship 2016

Som nævnt i en tidligere artikel her på Teetime har Dechambeau samme længde skafter i alle hans jern. Det gør at Dechambeau kun træner på én opstilling og ét sving til alle hans jernslag. Den eneste forskel på jernene er deres loft. Dechambeau har præcis 4 grader imellem alle hans jern, hvilket, for ham, svarer til ca. 12 yards.
Dechambeau er altså en spiller som ynder at gøre tingene på sin egen måde. En spiller med et solidt mekanisk etplans sving, som i sin fritid ynder at gå på line, og som igen er til start når det i denne uge gælder Commercial Bank Qatar Masters.