
Nanna Koerstz Madsen har fået den bedst mulige start på sæsonen. Som optakt til næste uges sæsonstart på Ladies European Tour tog Nanna Koerstz Madsen til Australien for at spille ALPG-turneringen Oates Victorian Open. Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning for hun er efter rigtig godt spil i alle fire runder sluttet på en meget fornem anden plads.
Inden finalerunden lå Nanna Koerstz Madsen på 3. pladsen i 6 under par. En rigtig god runde søndag med 6 birdies på 1,5,10, 13,14 og 15. hul og bogeys på 7. og 11. hul sikrede en runde i 69 slag, 4 under par. Dermed blev Nannas blev Nannas slutscore 10 under par og det placerede hende på anden pladsen kun et slag efter turneringens vinder Georgia Hall fra England.
— Læs også: Video: Nanna slog månedens bedste slag
Præmiesummen i Oates Victorian Opener $AUD 300.000, hvilket svarer til knap 1,5 mio. kr.
Oates Victorian Open, leaderboard



















