ECCO gør sit indtog på Asien Touren

unnamed
Asien er et kæmpe marked i den globale industri, og med den store befolkning er der et stort potentiale. Også indenfor golf er Asien inde i en stor udvikling, og det bliver danske ECCO nu en stor del af.
– Læs mere: Jeff Winther leverer kæmpe præstation på Europa Touren
ECCO er netop blevet udnævnt som Official Footwear Supplier til Asien Touren, og derfor vil man i denne sæson se et stort markedsføringsfremstød af ECCO i og omkring Asien Tourens aktiviteter.
– Vi ser Asien Touren som en stor platform for os til at promovere ECCO’s golfbrand. Dette nye samarbejde med touren er en fantastisk måde til at forlænge og udvikle vores eksisterende markedsgrundlag og nå ud til golfspillere udover hele Asien, udtaler Jesper Thuen, der er ECCO Head of Golf, Asia.
Også fra Asien Tourens side er man glade for det nye samarbejde, der vil udvikle begge organisationer yderligere.
– Synergien mellem ECCO Golf og Asien Touren vil drive begge organisationer fremad, da vi er et perfekt match. ECCO Golf er førende inden for fremstilling af sko, mens Asien Touren har etableret sig som regionens førende tour, udtaler Kyi Hla Han, der er Commissioner på Asien Touren.
ECCO har igennem mange år været båret af nogle af golfens store navne, og lige nu har man blandt aftaler med Graeme McDowell, Ernie Els, Fred Couples og Thomas Bjørn.
Asien Touren, turneringsplan.