Sydkoreanske Jiyai Shin vandt søndag morgen RACV Ladies Masters på LET med en samlet score i -14. Shin gik finalerunden i 69 slag (-4) og efter at være lige med svenske Camilla Lennarth efter 10 huller, lukkede Shin af med birdies på 3 af de sidste 4 huller, og vandt overbevisende med 3 slag ned til Holly Clyburn fra England.
— Læs også: King Louis vinder i Australien
Jiyai Shin vandt også turneringen tilbage i 2013 og hun var yderst tilfreds med at gentage den triumf. Shin udtalte at hun havde arbejdet hårdt for sejren og at hun elskede at spille i Australien, hvor hun meget gerne ville blive for at nyde den australske natur og deres mad.
— Læs også: Danskerne blæste væk fra toppen på LET
Efter Holly Clyburn på andenpladsen kom danske Nicole Broch Larsen ind på en delt 3. plads med svenske Camilla Lennarth. Nicole gik en bogeyfri finalerunde i 68 slag (-5) og får dermed sæsonens første top-3 placering. De øvrige danskere i turneringen var Malene Jørgensen, som sluttede på en delt 35. plads, Nanna Koerstz madsen sluttede på en delt 59. plads og Emily Kristine Pedersen på en delt 64. plads.
Spillerne har nu en uges pause inden den næste turneringe på LET skal spilles i Kina fra d. 10 til d. 13 marts.
RACV Ladies Masters, leaderboard



















