Hård sæsonstart for Hartø og Gløet på Challenge Touren

AndreasHartø_torino14-276804
Traditionelt starter sæsonen på Challenge Touren meget sent, og det samme er tilfældet i år, hvor den første turnering bliver spillet i Kenya i denne uge. I fantastiske omgivelser ved Karen Country Club i Nairobi skal spillerne vise, hvordan formen er efter den lange vinterpause, men for Andreas Hartø og Christian Gløet blev sæsonens første 18 huller ingen stor succes.
— Læs også: Danskerne kæmper med cutgrænsen i Indien
Både Hartø og Gløet fik en god start, og de var begge -2 i starten af runden, men desværre faldt spillet lidt sammen, og det endte med scores i henholdsvis 75 slag (+3) og 76 slag. De to danskere er derfor ikke blandt de 100 bedste i turneringen inden fredagens runde.
Turneringen føres af en tysk/sydafrikansk duo. Moritz Lampert og Daine Van Tonder er begge -6 efter første runde, og har et forspring på et enkelt slag ned til tre forfølgere i et tætpakket leaderboard, hvor der kun er fire slag mellem de første 33 spillere.
The Barclays Kenya Open, leaderboard.