Champions Touren spiller i denne uge Mitsubishi Electric Classic på TPC Sugarloaf i Georgia, og efter første runde er det Mark O’Meara, der har lagt sig i spidsen med 67 slag (-5).
O’Meara gik en bogeyfri runde og lavede 5 birdies undervejs.
Der spilles kun 3 runder på Champions Touren, og O’Meara forfølges tæt af bl.a. Tom Watson, der ligger et slag efter på andenpladsen. Watson, der i sidste uge deltog for sidste gang i Masters, gik dagens runde i 68 slag. Yderligere et slag efter finder vi svenskeren Jesper Parnevik.
Længere nede i stillingen ligger Bernhard Langer, der lå helt fremme inden finalerunden i Masters. Langer brugte 75 slag (+3) og skal spille 2 gode runder for at nå den førende O’Meara.
Leaderboard, Champions Tour




















