Dustin Johnson fører The Memorial efter en første runde i -8, men det er tæt i toppen og flere verdensklassespillere lurer fra baghjul. Alt tyder derfor på endnu en omgang seværdig golf, når C More Golf fredag blænder op for anden runde af den traditionsrige turnering.
Også Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen er med, og de to danskere skal efter en middelmådig start på turneringen begge to ud og spille godt fredag, hvis de skal forlænge opholdet hos Jack Nicklaus, der er vært for turneringen.
— Læs også: Kjeldsen og Olesen flirter med cutgrænsen ved The Memorial
Nedenfor kan du se et sammenpluk af de bedste slag fra torsdagens runde, og på vores TV-side kan du se meget mere om sendetiderne hos C More Golf resten af ugen.





















