Steen Tinning faldt én enkelt plads tilbage

SteenTinning_3_2013_620x400
Steen Tinning faldt én enkelt plads tilbage efter dagens runde af Wales Senior Open på European Senior Touren. Det betyder, at han nu ligger på en delt 11. plads inden tredje og sidste runde, søndag.
Tinning spillede dagens runde i par med 2 bogeys og 2 birdies på scorekortet. Sammenlagt er Tinning i -1 for turneringen og har hele 6 slag op til den førende sydafrikaner, Chris Williams. Williams førte også efter første runde og har 2 slags forspring til sine forfølgere.
Wales Senior Open spilles på Celtic Manor, hvor Steen Tinning i 2010 vandt Europatour-turneringen Wales Open. Dog spiller Senior Touren ikke på Ryder Cup banen Millenium Course.
Dette er Tinnings sæsondebut på European Senior Tour og hvis Tinning fastholder sin placering kan han indsætte ca. 8.000 euro på kontoen. Der er ca. 50.000 euro til vinderen af turneringen.
Leaderboard, Wales Senior Open