
Den kun 21 årige Zander Lombard holder fast i føringen ved Lyoness Open på Europa Touren efter tredje runde. Lombard gik en solid 3. runde i 68 slag (-4) med hele 7 birdies 10 pars og en meget ærgerlig triple bogey på hul 9. Lombard er 11 slag under par samlet og fører med en enkelt slag ned til kineseren Ashun Wu, som sammen med Marcus Kinhult, gik dagens bedste runder i 65 slag (-7). Ashun Wu skrev under på et pletfrit scorekort med 7 birdies og 11 pars.
Yderligere et slag efter ligger den førende spiller efter første runde Adrian Otaegui fra Spanien samt franske Gregory Bourdy. Efter en skidt runde i går for Otaegui kom spanieren i dag flot tilbage med en runde i 67 slag (-5).
Cris Wood, som er forsvarende mester og den bedst placerede spiller på verdensranglisten indtager en delt 12. plads i 4 slag under par samlet.
Der er desværre ikke dansk deltagelse i finalerunderne, da alle otte danskere missede cuttet. Thomas Bjørn måtte allerede torsdag trække sig med en dårlig ryg.
Lyoness Open, leaderboard



















