Sebastian Cappelens flotte start afbrudt af mørke

SebastianCappelen_0336_FOTO-KasperKaagI denne uge spilles der Air Capital Classic på den amerikanske Web.com Tour, men grundet et uvejr i området kom turneringen først sent igang torsdag, og ikke alle spillere nåede at færdiggøre første runde.
Danske Sebastian Cappelen havde således kun nået 11 huller, da mørket faldt på, og han må derfor ud tidligt fredag morgen for at gøre runden færdig. Til gengæld kan han trøste sig med, at hvis han fortsætter spillet fra torsdag, så er der gode chancer for, at være med helt fremme inden anden runde begynder.
Cappelen har lavet fire birdies på de første 11 huller, og har således blot tre slag op til førstepladsen, der deles mellem de tre amerikanere Curtis Thompson, JT Poston og Kent Bulle, der alle er færdige med første runde.
Spanske Gonzalo Fernandez-Castano, som vi kender fra hans tidligere sæsoner på Europatouren, ligger på en delt fjerdeplads i -6.
Air Capital Classic, leaderboard