Cappelen måtte nøjes med top-10 placering på Web.com

SebastianCappelen_0259_FOTO-KasperKaagDet så godt ud længe for Sebastian Cappelen ved LECOM Health Challenge, hvor danskeren delte føringen efter anden runde og var to slag efter inden finalerunden, men desværre blev det ikke til det helt store resultat.
En skidt søndag hvor Cappelen måtte vente til 15. hul med at finde dagens første birdie blev dog kostbar. Dagens score endte i +1 og dermed gled Cappelen ned til en delt 9. plads -13.
Det var seks slag fra det fire mand store omspil, der blev en realitet da Rick Lamb, Dominic Bozzelli, Rhein Gibson og Cheng Tsung Pan alle endte på -19.
Første omspilshul bød på fire pars, og så måtte kvartetten tilbage på teestedet. I andet forsøg lykkedes det dog Rick Lamb at hole et chip for birdie, og så kunne han strække armene i vejret som sejrsherre.
Lamb gik en fænomenal finalerunde i -9 for overhovedet at komme med i omspillet, og endte altså med at rende med det hele.
LECOM Health Challenge, leaderboard