Ny dag med lave scores på Challenge Touren

MartinBOvesen_2_2015Denne uges turnering på Challenge Touren, Fred Olsen Challenge de España, har budt på både en 59’er og en 60’er, og lørdagens moving day bød igen på lave scores.
– Læs mere: Andenplads til Daisy Nielsen på LET Acces
Ross Kellett fra Skotland startede turneringen ud med en runde i 60 slag (-11), og efter runde i 67 og 66 slag er han på hele -20 inden søndagens finalerunde. Føringen er på to slag ned til Sam Walker (66), mens tre spillere deler tredjepladsen. Blandt dem er Nicole Ravano, der fredag leverede den imponerende 59’er.
Der var fire danskere til start på Tecina Golf på La Gomera, og de klarede alle cuttet. I tredje runde var de alle i par eller bedre, men trods det faldt de tilbage i stillingen. Martin Ovesen (billedet) kom med 69 slag til -13, og han er nu nummer 25. Benjamin Poke var også rundt i 69 slag, og inden den sidste runde er han nummer 49. Endelig så er Jesper Gunder (70) nummer 60, og Christian Gløet (71) er nummer 68.
Fred Olsen Challenge de España, leaderboard.