Lige ved og næsten for Tinning ved The Senior Open

SteenTinning_amsterdam13-258124Steen Tinning havde ikke givet sig selv gode chancer for et klaret cut efter torsdagens runde i +5 ved The Senior Open på Carnoustie. Han tog dog revanche fredag, men i sidste ende manglede han et enkelt slag for at klare cuttet.
Tinning lavede to birdies og lige så mange bogeys fredag, og hans runde i par var nok til et avancement på hele 31. pladser.
Desværre for danskeren, så manglede der til sidst ét enkelt slag, og den delte 72. plads i +5 var akkurat på den forkerte side af cutgrænsen.
Japanske Kohki Idoki og amerikanske Joe Durant fører majorturneringen i -7 foran fem spillere – herunder svenske Jesper Parnevik – der alle er i -6 efter to runder.
Miguel Angel Jimenez er på en delt 11. plads i -4 imens Colin Montgomerie missede cuttet i samme score som Steen Tinning.
Viasat Golf og Viaplay sender direkte fra The Senior Open i weekenden. Sendetiderne kan ses på vores TV-side.
The Senior Open, leaderboard