Danskere tørster efter succes hos svensk stjerne

Martin SimonsenRobert Karlsson er født og opvokset i Katrineholm i Sverige, men selvom han nu er bosiddende i USA, repræsenterer han fortsat klubben, og i denne uge er han så vært for en turnering på Challenge Touren. Her skal fem danskere forsøge at vende en skuffende sæson.
– Læs mere: Total dansk deroute i Skotland
Swedish Challenge hosted by Robert Karlsson begyndte torsdag, og her lagde værten ud med at gå en runde i 70 slag (-2), der placerer ham som nummer 20 med fire slag op til den førende tysker, Alexander Knappe.
– Læs mere: Tinning fører Made in Denmark kval – To danskere på andenpladsen
For de danske spillere har sæsonen på Challenge Touren ikke været nogen stor succes, men det kan forhåbentlig vende i denne uge. På de første 18 huller var Martin Simonsen og Benjamin Poke bedst med runder i 71 slag, mens Martin Ovensen (73), Andreas Hartø (74) og Christian Gløet (79) alle var over par. Cutgrænsen efter åbningsrunden er par.
Swedish Challenge hosted by Robert Karlsson, leaderboard.