Nanna og Nicole fortsætter med at imponere i Rio

2015_10_15_Team_Danmark_OL_Nanna_Koerstz_Madsen_066Hvor de danske herrer aldrig rigtigt kom ind i den olympiske golfturnering, så er sagen en helt anden for Nicole Broch Larsen og Nanna Koerstz Madsen, der begge to er med fremme efter to runders spil på banen udenfor Rio.
Nicole Broch Larsen holdt med en runde i -3 fast i den delte fjerdeplads. Hun er nu i -7 samlet. Desværre for Nicole løb hun ind i en ærgerlig dobbeltbogey på næstsidste hul. På det korte par-3 hul (100 meter), som har vist sig at spille noget sværere end det lyder til at være, slog hun i bunkeren fra tee, og var endda så uheldig at få et spejlæg, som hun ikke kunne gøre meget ved.
— Læs også: OL set med en caddies øjne
Hun kom dog flot igen med en birdie på 18. og er altså med helt fremme halvvejs igennem turneringen.
Nanna Koerstz Madsen var for anden dag i træk rundt i -2, hvilket betød et mindre tilbagetog i stillingen, hvor Nanna nu er på en delt 16. plads i -4. Ligesom sin landsmand havde Nanna problemer på 17. hul, hvor hun måtte notere rundens anden bogey.
Igen fredag havde Nanna problemer med putteren. Lykkes det for hende, at få gang i dét våben, så er der stadig gode chancer for, at hun for alvor kan spille sig ind i medaljekampen i weekenden.
— Læs også: Fantastisk OL-start for Nicole og Nanne
Nicole Broch LarsenTurneringen føres af Inbee Park i -10. Hun har et enkelt slag ned til amerikanske Stacy Lewis, der var rundt i fabelagtige -8 fredag, og som nu er i -9 samlet. Engelske Charley Hull er nummer tre i -8, og lige efter hende ligger altså Nicole Broch Larsen og norske Marianne Skarpnord på fjerdepladsen.
Thailands Ariya Jutanugarn, der førte efter første runde, var rundt i par fredag og faldt tilbage til en delt syvendeplads i -6.
TV2 Zulu sender direkte fra fredagens tredje runde fra kl. 12.30.
OL for kvinder, leaderboard