Danske Christian Gløet gør en god figur ved Cordon Golf Open, der spilles i Frankrig i denne uge. Gløet var rundt i -2 torsdag og ligger på en delt 20. plads.
Gløet startede med birdies på andet og tredje hul, og selvom han ikke helt kunne holde dét tempo, så er han med i toppen af leaderboardet efter de første 18 huller.
— Læs også: Video: De fem bedste slag fra Made in Denmark
Også Mads Søgaard og Martin Simonsen er med i Frankrig, og førstnævnte fik en godkendt start med en runde i par, hvilket placerer ham på en delt 52. plads. Martin Simonsen er derimod at finde i den tunge ende af feltet efter en runde i +3 giver ham en andel i 104. pladsen.
Turneringen føres af de to englændere Jordan Smith og Matthew Nixon. De to var begge rundt i -7 og har et enkelt slags forspring ned til franske Robin Sciot-Siegrist i -6.
Cordon Golf Open, leaderboard



















