Solid golf holder Joachim med fremme i Schweiz

JoachimBHansen_pleneuf15-296368Joachim B. Hansen var forrygende spillende på første runde ved Omega European Masters, og fredag fulgte han op med endnu en flot runde med stabilt spil. Efter at have misset cuttet i sidste uge i Himmerland blev cuttet klaret i sikker stil i Schweiz, og han går ind til finalerunderne med helt fremme.
– Læs mere: Made in Denmark og KidsAid rejser 300.000 kroner til syge børn
Det blev ellers til en skidt start med en dobbeltbogey på hul 2, men det blev også det eneste hul over par i anden runde. Fire birdies kom i løbet af runden, og med scoren 68 slag (-2) er Joachim B. Hansen nu på 7. pladsen i -7. Spillet har de to første runder været meget stabilt, og på blot to huller har han været over par.
– Læs mere: Præsentation af Crans-sur-Sierre Golf Club
Fredag var runde en dag med lave scores på Crans-sur-Sierre Golf Club, og dagens lavest var 63 slag. En af dem stod Romain Langasque for, og han spillede sig dermed op på førstepladsen i -9, der deles med Richard Bland (64) og Richard Green (66).
Udover Joachim B. Hansen er Danmark også repræsenteret i weekendens runder med Lucas Bjerregaard. Efter en skuffende åbningsrunde i 73 slag var han fredag rundt i 66 slag, og i -1 klarede han cuttet som nummer 50. Desværre lykkedes det ikke for Morten Ørum Madsen at klare cuttet, mens Jeff Winther valgte at trække sig undervejs på anden runde.
Lørdag sender Viasat Golf og Viaplay.dk live fra kl. 13:00.
Omega European Masters, leaderboard.