Weekenden kostede for Therese O'Hara

ThereseKølbæk_2014_IMG_6199Det så så godt ud efter to runder, da Therese O’Hara var med helt fremme ved Sioux Falls Greatlife Challenge, og havde mulighed for at tage et alvorligt hop frem i kampen om et LPGA Tour kort til næste sæson, men to ærgerlige runder i weekenden sender i stedet danskeren en enkelt plads tilbage på pengelisten.
Søndag gik Therese sin anden 73’er i træk, og faldt tilbage til en delt 25. plads i PAR for turneringen, og det var ikke nok til et avancement tættere på den top-10, der udløser et LPGA Tour kort. I stedet faldt Therese en enkelt plads tilbage til en 19. plads på pengelisten.
Hun lagde ellers ud med tre birdies på de første syv huller, men resten af vejen ind bød desværre på tre bogeys og en dobbeltbogey.
I toppen af leaderboardet løb Nelly Korda med det hele. Den yngste af de to golfsøstre, der er døtre til den legendariske, tjekkiske tennisspiller Petr Korda, vandt dermed sin første Symetra Tour sejr i karrieren.
Korda, der er amerikansk statsborger, scorede dermed førstepræmien på $31.500, og strøg direkte ind som nummer 11 på pengelisten.
Der er fem turneringer tilbage af sæsonen på Symetra Touren, og hvis Therese skal drømme om et direkte LPGA Tour kort, og ikke vil igennem Q-School, så skal der et topresultat til i en af de resterende turneringer. Det ser da også ud til, at spillet er der. Det handler bare om, at sætte fire gode runder sammen. Næste chance er i den kommende weekend, hvor der spilles Garden City Charity Classic.
Sioux Falls Greatlife Challenge, leaderboard