Woods' afbud til Europatouren skyldes geografi

TIGER WOODSMandag trak Tiger Woods sig fra sit ellers længe ventede comeback, der skulle have foregået ved denne uges Safeway Open på PGA Touren. I samme ombæring offentliggjorde han også, at han heller ikke stiller til start ved næste måneds Turkish Airlines Open.
Turneringen i Tyrkiet, der er en delt af Europatourens slutspil, havde ellers glædet sig til, at byde Woods velkommen tilbage. I 2013 skrev Woods under på en aftale, og forpligtede sig til at spille Turkish Airlines Open de følgende tre år. Det blev dog kun til den ene optræden, da skader ødelagde hans sæsoner i 2014 og 2015.
Måske derfor havde Woods også Europatour-turneringen med i sine comeback-planer. Planer som nu er lagt på is indtil december.
— Læs også: Woods i 180 graders vending: Trækker sig fra sit comeback
Woods agent Mark Steinberg fastslår dog, at afbuddet til turneringen i Tyrkiet intet har med Woods nuværende tvivl på egne evner – som netop var grunden til at han ikke spiller i denne uge.
– Tiger vil gerne have, at hans comeback bliver på amerikanske jord – på PGA Touren. Derfor har vi beklageligvis måtte melde fra til Turkish Airlines Open, fortæller Mark Steinberg i en kort pressemeddelelse.
Dermed bliver det – måske – ved december måneds Hero World Challenge, at vi igen får Tiger Woods at se tilbage på det grønne græs, som han ikke har betrådt i konkurrence-øjemed siden august 2015.
Du kan følge Safeway Open på PGA Tour – direkte med C More Golf fra torsdag, se alle sendetiderne i Teetime TV-oversigten her