Thomas Bjørn har trukket sig fra British Masters

Thomas-BjørnI går måtte Thomas Bjørn trække sig fra sin pro-am med smerter i nakken, og her til morgen meddelte han så til arrangørerne ved British Masters, at han ikke var i stand til, at stille til start.
Nakken har flere gange i år drillet Thomas Bjørn, og noget kunne tyde på, at det kræver en mindre pause før Bjørn er tilbage i fulde omdrejninger. Lige nu er han også tilmeldt næste uges Europatour-turnering i Portugal, men hvis ikke der er bedring i sigte, er der også fare for et afbud der.
Bjørn bliver i British Masters erstattet af Callum Shinkwin, og der er nu kun fire danskere til start i turneringen, der spilles på The Grove udenfor London.
Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen er på banen her til formiddag, og specielt førstnævnte har fået en flot start. I eftermiddag slår Morten Ørum Madsen og Lucas Bjerregaard ud.
Viasat Golf og Viaplay har en omfattende dækning af turneringen. Sendetiderne kan ses på vores TV-side.
British Masters, leaderboard