Efter at have siddet i klubhuset de to første dage, hvor regn og storm gjorde spillet stort set umuligt, og hvor kun få spillere fik gennemført deres første runde, kom Martin Ovesen endelig på banen lørdag, hvor han fik spillet sig selv direkte ind på en femteplads inden det hele skal afgøres søndag.
Arrangørerne har valgt at afkorte turneringen til bare 36 huller, så man er sikre på at få fundet en vinder.
Martin Ovesen præsterede fire birdies og to bogeys i de svære betingelser, som dog var noget bedre lørdag end hvad mange af spillere måtte prøve kræfter med de to første dage. Derfor er hans runde i -2 også nok til en topplacering inden finalerunden.
Sam Walker, Alexander Knappe og Reiner Saxtom deler føringen i -4 foran Pep Angles i -3.
Turneringen præmiesum er reduceret til 75 % og dermed 262.500 euro grundet forkortelsen.
Hainan Open, leaderboard



















