Stort Thomas Søby interview: – Jeg bliver aldrig ham, der bare bærer din bag

I den forgange weekend offentliggjorde Morten Ørum Madsen og caddie Thomas Søby, at de stopper samarbejdet. ‘MØM’ fik ikke fornyet sit Europatour-kort, og dermed var et brud mellem de to gode venner uundgåeligt. Det hele skete da også i fuld fred og fordragelighed, som Thomas Søby forklarer i interviewet herunder.
Team ‘MØMSØ’ kalder Søby hans og ‘MØM’s samarbejde, og netop ordet ‘team’ virker mere velvalgt her end så mange andre steder. De to har arbejdet sammen i mere end fire år, hvilket er noget længere end det gennemsnitlige spiller/caddie-samarbejde.
Derfor er det da også med blandede følelser, at Thomas Søby nu skal andre veje. Men med Morten Ørum Madsens deroute fra Europatouren, var det en økonomisk nødvendighed. På Challenge Touren er der ikke økonomi i et fast samarbejde, og derfor skal Søby nu ud og finde en ny arbejdsgiver.
Teetime.dk fangede Thomas Søby på vej hjem fra Portugal Masters, og det kom der følgende snak ud af:
Fire år sammen er rigtig lang tid. Klikkede det bare for dig og ‘MØM’?
Vi var venner allerede inden vi startede vores professionelle samarbejde, og havde spillet masser af golf sammen. Alligevel var der dog ingen af os, der havde forudset, at det skulle ende med at jeg pludselig gik caddie for Morten.
De første par år var det optur efter optur. Vi startede sammen, da Morten var på Challenge Touren og skulle bruge en top-20 placering, for at få sit Europatour-kort. Han blev nummer 19, og så var adgangen til det forjættede land en realitet. Alligevel tog vi på tourskolen, hvor det lykkedes Morten at forbedre sin ET-kategori, og så var vi ellers for alvor klar til, at bide skeer med de store.
Første år lykkedes det at komme i top-110, og forny kortet, og allerede året efter – i sin 24. turnering på Europatouren – vinder han nede i Sydafrika. De næste sæsoner lykkes det at beholde kortet uden de store problemer, men i denne sæson er det så pludseligt gået ned af bakke. Morten har desværre fuldstændigt mistet melodien, og kan slet ikke få noget til at fungere. Det har været én lang, ond cirkel, som sluttede med 17 missede cuts i træk.
På det sidste er det dog som om, at pilen igen er begyndt at pege den rigtige retning. Der har været flere turneringer, hvor spillet har været i klar fremgang, og hvor der bare manglede de sidste marginaler før det hele gik op i en højere enhed. Jeg er ikke i tvivl om, at Morten nok skal komme igen – uanset hvilken tour han skal spille næste år.
Man må i løbet af efteråret komme til den konklusion – både som spiller og caddie – at det her lakker mod enden. Hvilke overvejelser gjorde du dig i den retning?
Vi har i løbet af året haft en to-tre gode snakke om netop det. Morten er flere gange kommet til mig, og har sagt, at det stod mig frit for, at se mig om efter noget andet. Han ville godt kunne forstå, hvis ikke jeg kunne holde krisen ud længere. Jeg har dog hver gang fortalt ham, at når og såfremt jeg gik i gang med at kigge mig om efter noget andet, så ville han være den første, der fik det at vide.
Under turneringen i Schweiz, der lå ugen efter Made in Denmark i år, spurgte Morten mig igen, og jeg sagde så, at jeg stadig ikke var igang, men samtidigt også, at der nok ikke ville gå så længe. På det tidspunkt kunne vi begge godt se hvordan klaveret spillede. Derefter sendte jeg så de første følere ud.
Faktisk er det lidt sent at gå igang, da vi var i slutningen af sæsonen, og mange nye konstellationer allerede var på plads, men jeg kunne ikke gøre det før. Morten og mit samarbejde fortjente, at vi gav det alle chancer for en fortsættelse. At vi jagtede miraklet.
Når man er caddie, kommer der så løbende henvendelser fra andre spillere, der forsøger at hverve én?
Ja, det gør der da. Jeg har i løbet af årene fået en to-tre muligheder, men har klart sagt nej hver gang. Jeg skulle ikke engang tænke over det. Jeg havde det fantastisk hvor jeg var. Men det er heller ikke nogen hemmelighed, at man bliver vejet på sine præstationer, og da vi kun har spillet med i weekenden tre gange på et helt år, så bliver man ikke set så meget mere, og ryger i stedet ned af rangstien.
Føler man som caddie en form for afmagt, når ens arbejdsgiver pludseligt er inde i en dal rent spillemæssigt?
Det er den klart mest frustrerende del ved jobbet som caddie. I bund og grund kan en caddie stå op en morgen og være fyr og flamme, og være super velforberedt på banen, og virkeligt føle sig klar, og så møde op til en spiller, der bare ikke rigtig gider i dag. Heldigvis er Morten aldrig sådan, men at stå som caddie og kigge på, at ham der slår slagene, enten ikke gider eller bare ikke kan – det er hårdt.
Hvad er så planen det næste stykke tid?
Nu står den på lidt ferie, og så ellers klargøring til den nye sæson. Jeg har allerede booket flybilletten til Leopard Creek nede i Sydafrika og derefter videre til Hong Kong (2017-sæsonens første to turneringer i december, red).
Og hvem skal du gå for?
Det er ikke helt på plads endnu, men det kommer det. Jeg skal bare lige finde ud af hvad jeg helst vil, og hvad der passer bedst rent personligheds-mæssigt.
Leder du efter en spiller, der kan tilbyde lidt det samme som ‘MØM’ gjorde, hvor du som caddie var meget inde over beslutninger omkring slag og køllevalg?
Det er et rigtig godt spørgsmål, og noget som jeg har brugt meget tid på, at tænke på den seneste tid. Jeg ville ikke kunne gå caddie for én, som mere eller mindre kører hele showet selv, og hvor jeg bare bliver ham, der bærer baggen og måler afstande. Så ville jeg blive kvalt.
Er din kommende arbejdsgiver så igen en spiller, som er knapt så etableret, men som du kan tage med frem, eller vil du have en spiller, der er lidt længere oppe på de fleste leaderboards allerede nu?
Jeg skal være noget ældre før jeg vil overveje, at gå for en spiller, der har 500 turneringer på rygraden – Søren Kjeldsen undtaget selvfølgelig – og som måske bare går ud og gør det samme igen og igen uge efter uge. Lige nu er jeg selv i en udviklingsfase som caddie, og jeg vil langt hellere have en spiller, der stadig har ild i øjnene. En spiller, der kigger på entrylisten til de store turneringer, og er lykkelig over, at være med.
Hvordan ser du fremtiden? Er der en udløbsdato på caddien Thomas Søby?
Min kæreste og jeg har været sammen i omkring fem år, og hun har ikke prøvet andet end at jeg var caddie. Vi er meget enige om, at ingen af os kan se mig i et 9-16 arbejde derhjemme. Vi sørger begge for at arbejde igennem, når jeg er afsted, og når jeg så er hjemme, så prioriterer vi hinanden helt vildt – og det fungerer super godt for os.
Skal vi have børn – og det skal vi da engang – så skal det også kunne fungere, selvom jeg har det arbejde jeg har. Men hvem ved – når der så kommer et barn, kan det jo godt være, at jeg stopper op og siger, at jeg ikke kan holde til, at være væk i så lang tid. Men så er det jo en beslutning jeg tager til den tid. Så bliver det jo et spørgsmål om at vælge noget til, og ikke at vælge noget fra på forhånd.
Hvor meget betyder økonomi, når man skal ud og finde en ny arbejdsgiver?
Det er klart, at det år her har været katastrofalt rent indtjeningsmæssigt, og det er ikke noget jeg vil kunne klare et år mere. Det sætter sine spor, og det påvirker ens humør. Man kommer hjem og er lidt slukøret, og skal være hjemme i tre uger, hvor man i praksis ikke har råd til at være hjemme. Man har brug for, at komme ud og klare nogle cuts og tjene nogle penge.
Fra at have haft en sund økonomi med plads til friheder i de første tre år med ‘MØM’, så har det sidste år været forfærdeligt. Hver en krone bliver vendt. Men – det ændrer ikke noget for mig i forhold til hvor meget jeg brænder for mit job. Jeg elsker at være caddie, og kan ikke se mig selv lave andet.
Hvad er højdepunktet i de fire år som dig og ‘MØM’ fik sammen?
Man bliver nødt til, at sige sejren. Det kan ikke være anderledes. Og at den kom så tidligt, er jo bare imponerende. Men jeg vil sige, at hele rejsen igennem vores tid på Europatouren har været fantastisk. Fra at være relativt ny i gamet til nu at kende alt og alle, og vide lige hvad man skal, når man kommer ud til turneringerne. Det har været en virkeligt fed udvikling at være en del af.
Jeg vil dog også sige, at søndag i US Open, hvor vi gik sammen med Rory McIlroy – og slog ham – kommer dog voldsomt tæt på.
Et par sidste ord på falderebet om din nu forhenværende arbejdsgiver?
Jeg kan ikke sige nok gode ting om ‘MØM’. Man kan ikke finde en mere tolerant og sød arbejdsgiver ude på Europatouren. Jeg har haft en frihed og en fleksibilitet som mange af mine kollegaer ikke har, og det kræver en stor gensidig respekt, at kunne have det overfor hinanden. Vi tog sammen skraldet, når vi lavede en fejl, og vi fejrede sejrene sammen – både de små og de store.
—0O0—
Det blev til lidt over 100 turneringer sammen for Morten Ørum Madsen og Thomas Søby. Ni gange endte de i top-10 og ved South African Open i november 2013 blev det til karrierens første og hidtil eneste sejr for ‘Team MØMSØ’.