Nanna Koerstz Madsen fører LET i Qatar

Nanna_K_M_3Der er masser af dansk succes i ørkenen i denne uge, hvor Ladies European Tour spiller Qatar Ladies Open.
Efter to runder indtager Nanna Koerstz Madsen førstepladsen sammen med walisiske Lydia Hall. De to er begge i -9 inden weekendens spil. Nanna var med sin runde i -6 blandt dagens bedste, og rykkede altså helt frem på duksepladsen.
Også Malene Jørgsen er med fremme – igen. Efter et efterår med masser af succes, så er Malene igen at finde i toppen af leaderboardet. Efter to runder i -5 samlet indtager hun en delt 10. plads.
Daisy Nielsen er også med i Qatar, men måtte takke af efter anden runde, da hun var ni slag fra cutgrænsen.
Hverken Nicole Broch Larsen eller Emily Kristine Pedersen er med på LET i denne uge. De forbereder sig i stedet på næste uges finale på LPGA tourskolen, hvor også Therese O’Hara er med.
Qatar Ladies Open, leaderboard