
I sidste og 5. runde af Final Stage – Q-School til næste sæsons LPGA gik Therese O’Hara en helt suveræn runde i 66 slag og rykkede fra en delt 30. plads op på en delt 8. plads. Dermed sikrede Therese O’Hara sig adgang til LPGA i den kommende sæson. Thereses runde i 6 under par var samtidig dagens bedste runde. Hun præsterede 7 birdies og en enkelt bogey.
Det lykkedes desværre ikke for de 2 andre danskere Nicole Broch Larsen og Emily Pedersen at slutte i top 20, som er den placering der sikrer kortet til LPGA.
Vi følger op på den glædelige nyhed om en ny dansk spiller på LPGA.



















