Verdens nummer to, Rory McIlroy, stiller sig nu op i den efterhånden lange kø af skadede golfspillere. Nordireren, der tabte til Graeme Storm i et omspil i Sydafrika søndag, har trukket sig fra denne uges Abu Dhabi HSBC Championship.
Allerede inden starten på finalerunden 0vervejede McIlroy at trække sig, da han kunne mærke en stikkende smerte øverst i ryggen, og ikke kunne trække vejret dybt uden at det gjorde ondt. Han holdt dog ud, men måtte altså mandag opgive at stille til start i Abu Dhabi.
Dr. Sandy Kunkel er en af USAs ledende rygspecialister fortæller til GolfChannel, at en skade som McIlroys er yderst sjælden, og kan kræve en omlægning af spillerens træning.
– Sådan en skade en atypisk for en golfer. Normalt ser man dem hos roere eller vægtløftere. Det er små brud på ribbenene, som kroppen normalt selv heler, men hvis man ikke giver det nok tid, så kan det resultere i et brud, siger Sandy Kunkel.
Eksperten slår også fast, at den eneste måde man kan stoppe skaden fra at komme igen, er at stoppe den aktivitet, der har forårsaget den. I McIlroys tilfælde må man derfor håbe, at skaden skyldes en bestemt træningsøvelse, og ikke det kraftfulde, nordirske sving.
Ifølge Sandy Kunkel tager det fire til seks uger, at komme sig over en skade som McIlroys.



















