Herrerne faldt tilbage, men spiller om medaljer

Niklas-Nørgaard-Møller-300x200Efter første runde var de danske herrer på en delt førsteplads ved Hold-EM på Halmstad GC i Sverige, og selvom de faldt tilbage, så er de sikkert videre til medaljespillet.
Nu er det kun en hold-konkurrence, men individuelt sluttede Morten Toft Hansen (Gilleleje) på en flot delt førsteplads sammen med Robin Sciot-Siegrist i -5 efter en anden runde i par.
Dagens bedste dansker var Niklas Nørgaard Møller (Kokkedal) med en runde i -3, mens Martin Leth Simonsen (Aalborg) og Sixten Stemann Jensen (Hjortespring) var rundt i +3. Phillip Juel-Berg (Søllerød) gik +5 og Peter Launer Bæk (Odense Eventyr) +8.
— Læs også: Flot dag af EM-drengene i Finland
I holdkonkurrencen tæller de fem bedste scores, så Danmarks score for dagen var +8, og i den samlede stilling blev det til en 5. plads i +2.
– Efter en rigtig god start endte det med en alvorlig kamp. Niklas’ afslutning gav dog god moral til holdet, siger holdkaptajn Torben Nyehuus i en pressemeddelelse.
Tyskland vandt kvalifikationen i – 11 foran Irland i – 6. Sverige skuffede tirsdag, hvor de var på en 10. plads i +8, men de kæmpede sig akkurat med i First Flight som nr. 8 i +10.
Hold-EM, herrer – slagspilskvalifikation, resultat (hold)
Hold-EM, herrer – slagspilskvalifikation, resultat (individuel)
Danmark skal spille mod Frankrig i kvartfinalen
De kommende dage spilles hulspil, og i torsdagens kvartfinale skal Danmark spille mod Frankrig, som blev nr. 4 i kvalifikationen med samme score som danskerne.
Hold-EM, herrer – hulspil, leaderboard (Flight A)
Format: først slagspil og derefter hulspil
Der er seks spillere på hvert landshold. Tirsdag og onsdag blev der spillet slagspilskvalifikation, hvor fem ud af de seks scores tællede som landsholdets score.
Herefter spilles hulspil torsdag, fredag og lørdag, hvor de otte bedste hold fra slagspilskvalifikationen er med i First Flight, og det er dem der spilles om medaljer, mens de øvrige spiller om de sekundære placeringer.
I First Flight spilles 36 huller pr. dag efter cupsystemet med hhv. to foursomes og fem singles, mens de øvrige hold spiller hulspil over 18 huller med en foursome og fire singler.