Ung debutant vandt U.S. Women's Open

lancaster15-293255Der var kamp om trofæet ved U.S. Women’s Open, hvor debutanten In Gee Chun vandt sin første major i sin blot femte LPGA turnering.
Efter tredje runde var 20-årige In Gee Chun fire slag efter Amy Yang, men efter 14 huller delte hun føringen i -6 med Stacy Lewis og Amy Yang.
Derfra lavede Chun tre birdies i træk inden en afsluttende bogey gav hende en runde i -4 og sejren i -8 foran Amy Yang i -7, mens Inbee Park og Stacy Lewis delte 3. pladsen i -5.
— Læs også: Vedel ved godt mod efter comeback
Brooke Henderson, Pernilla Lindberg, So Yeon Ryu, Jane Park, Morgan Pressel og Shiho Oyama delte 5. pladsen i -2. Michelle Wie, der var forsvarende mester, blev nr. 11 i -2, mens Lydia Ko og Min Lee delte 12. pladsen i -1.
20-årige Lexi Thompson, der deltog i sin niende U.S. Women’s Open, blev nr. 42 i +6.
Endnu en skuffelse for Amy Yang
25-årige Amy Yang spillede også i førerbolden under finalerunden af U.S. Women’s Open 2010, hvor hun blev nr. 5, mens hun blev nr. 2 i 2012. Sidste år spillede var hun også i finalerunden, men sluttede på en 4. plads.
En klog golfspiller
InGeeChun_lancaster15-293275Sydkoreanske In Gee Chun har en IQ på 138 og har øgenavnet ‘Dumbo’. Ikke fordi hun på nogen måde har store ører, men fordi hun ihærdigt hører alt hvad der bliver sagt.
Chun blev professionel i 2012, og har vundet syv turneringer på den koreanske KLPGA Tour heriblandt tre i år.
Det var den 12 ud af årets 17 LPGA turneringer, som er vundet af en spiller, som er født i Sydkorea. Syv af de seneste 11 gange er U.S. Women’s Open vundet af en sydkoreaner.
U.S. Women’s Open conducted by the USGA, resultat
Forskel på majors i Europa og USA 
Mens der hos herrerne er enighed om, hvilke turneringer der betragtes som majors, så tæller majors hos damerne ikke på alle tours.
Da LPGA er den største tour, er det derfor oftest deres majors, man tager udgangspunkt i. På LPGA er der fem majors med ANA Inspiration, KPMG Women’s PGA Championship, US Women’s Open, Ricoh Women’s British Open og Evian Championship.
De amerikanske majors tæller ikke på LET’s pengeliste, og på LET er der kun to majors med Ricoh Women’s British Open og Evian Championship.