Det ligner koreansk sejr på Web.com Tour

AnirbanLahiri_st.andrews15-294357Sent lørdag aften dansk tid tog koreaneren D. H. Lee et stort skridt mod sejren i den første af slutspilsturneringerne på Web.com Tour, Hotel Fitness Championship. Lee gik tredje runde i 66 slag og 15 under par totalt skaffede han sig et forspring på tre slag ned til Anirban Lahiri (Billedet), der altså uændret er på andenpladsen.
Sam Saunders kom bagfra og med 65 er han nu på tredjepladsen i 11 under par, hvor han er et slag foran Scott Harrington, Jonathan Byrd, Brett Stegmaier og Jamie Lovemark der alle er ti slag under par.
– Læs også: Web.com Leaderboard vendt op og ned
Det bliver altså en finale hvor primært fem amerikanere skal jagte en inder og en koreaner.
Tredje rundes største taber blev canadieren Brad Fritsch der efter en runde i 75 faldt fra en delt tredjeplads ned blandt otte spillere på den delte 24. plads.
Fastfryses stillingen vil Lahiri og Saunders ligge nummer et og to på listen til et Tourkort, idet Lee allerede har sikret sit kort.
Hotel Fitness Championship, Stilling og Livescoring