Fremgang for Nicolai Tinning på tourskolen

NicolaiTinningFem danskere er med i First Stage på Europa Tourens tourskole i Østrig, og særligt Kasper Estrup samt Nicolai Tinning spiller med om avancement til Second Stage.
Det store mål er at slutte i top-21 og lige på Ebreichsdorf, da de går videre til Second Stage.
Kasper Estrup var nr. 17 i -2 efter første runde, og efter en runde i -1 er han nu nr. 20 i -3.
Nicolai Tinning, der vandt på ECCO Touren i sidste uge, gik en god runde i -2 på trods af to dobbeltbogeys, og han rykkede frem til en 32. plads i par.
Martin Amtkjær er nr. 48 i +3, hvilket også var hans score for dagen, og den plads deler han med Simon Willer, der gik anden runde i +1, selvom han fik en meget dårlig start med fem bogeys på de første 5 huller.
Efter tredje runde klarer alle indenfor syv slag af den sidste adgangsgivende plads cuttet til fredagens finalerunde, og det er reelt umuligt for Patrick Rasmussen at gå videre, da han er nr. 90 i +16 efter en runde i +10.
Dodge Hemmer fører i -11 foran Clement Berardo og Mu Hu i -8.
ET Q-School Stage 1 – Ebreichsdorf, leaderboard
Der er som nævnt ingen danske deltagere på Collingtree Park i England, hvor stillingen kan ses på linket nedenfor.
ET Q-School Stage 1 – Collingtree Park, leaderboard
Jagten på et Europa Tour kort
I denne uge spilles den tredje og fjerde af de otte First Stage turneringer på Europa Tourens tourskole.
I sidste uge gik Benjamin Henry Poke, Peter Vejgaard, Mark F Haastrup og Daniel Løkke videre til Second Stage, og de resterende fire First Stage turneringer spilles med to om ugen de kommende tre uger.
I alle First Stage turneringer spilles fire runder, og der er cut efter tre runder, hvorefter alle indenfor syv slag af den sidste adgangsgivende plads klarer cuttet til fredagens finalerunde.
De bedste fra First Stage går videre til Second Stage på fire baner i Spanien fra den 6. – 9. november, inden Final Qualifying Stage på PGA Catalunya Resort i Spanien fra den 14. – 19. november er afgørende for, om man spiller sig til et Europa Tour eller Challenge Tour kort. Top-25 og lige i Final Stage får et Europa Tour kort.