Lørdagens tredje runde i Volopa Irish Challenge blev lidt op og ned for de fem danskere, der er med i de to finalerunder.
Ingen af danskere er tæt på et topresultat, hvor den førende italiener Bertasio i 14 under par er et slag foran Robert Coles fra England. Bedste danskere er fire under par totalt. Det er Mads Søgaard og Joachim B. Hansen på en delt 29. plads.
– Læs også: Fem danskere videre på Challenge Touren
Jeppe Huldahl blev med en runde i 70 dagens bedste dansker og runden bragte ham da også 18 pladser frem til en delt 35. plads.
Værre gik det Christian Gløet og Jeff Winther. Gløet efter 78 ligger delt 56 og Winther med en runde i 76 er nummer 59. Det kan komme til at koste en del placeringer på ranglisten for Jeff Winther, der ellers som nummer 20 er næstbedste dansker efter Mads Søgaard, der er nummer 12 og med sin placering som delt nummer 29 i Irland også i fare for at rykke et par pladser ned.
Volopa Irish Challenge, Stilling og Livescoring



















