Steen Tinning kom heller ikke i år igennem Final Qualifying Stage i USA til Champions Touren. Efter fire runder på TPC Scottsdale fik kun 12 spillere i feltet på 79 mand et kort, endda kun de fem bedste et fuldt kort til den attraktive Tour.
Steen sluttede langt nede i feltet, hvor han var 16 slag fra spillerne i top 12. Den tidligere PGA Tour spillere Brandt Jobe vandt kvalifikationen, der havde deltagelse af en lang række tidligere vindere på fortrinsvis PGA Tour, men også med andre store resultater bag sig.
De tidligere European Tour spillere Jean- Francois (Jeff) Remesy fra Frankrig og spanieren Miguel Angel Martin var to af de der sluttede mellem nummer syv og 12 og dermed sikrer sig et begrænset kort.
Steen Tinning vil vi formentlig kunne følge på den Europæiske Senior Tour, hvor han tidligere har gjort det godt, men hvor kalenderen er mere begrænset, ligesom pengepræmierne ikke er nær så store som på den tilsvarende amerikanske Tour.
Slutresultat af kvalifikationen til Champions Tour
Nicole Broch Larsen og Therese O’Hara (Tidligere Kølbæk) spiller Final Qualifying Stage til LPGA Tour. Her spilles over fem runder. Der resterer to runder, der spilles i lørdag og søndag, hvorefter de 20 bedste får kortet.
155 spillere var til start og efter to runder så det fornuftigt ud for de to danskere. Begge faldt dog tilbage i feltet efter tredje runde, men har stadig en chance for at nå det.
Therese ligger på en delt 48. plads i samlet par og Nicole er på en delt 57. plads et slag længere tilbage. Kortet ligger aktuelt ved tre slag under par, så danskerne har to runder til at finde henholdsvis tre og fire slag til de foranliggende.
Stilling og Livescores i kvalifikationen til LPGA Tour kan følges her



















