
Med The BMW SA Open og Joburg har Europa Touren taget fat på et nyt kalenderår, men rejsen til Sydafrika har langt fra været succesfuld for de fire danske deltagere, Morten Ørum Madsen, Joachim B. Hansen, Jeff Winther og Lasse Jensen.
– Læs mere: Sådan gik det ved nattens EurAsia Cup
I sidste uge var det kun Lasse Jensen, der klarede cuttet, og ved Joburg Open måtte alle fire se cuttet blive misset. Cutgrænsen blev -3, og det var Morten Ørum Madsen og Lasse Jensen blot et enkelt slag fra at klare, mens Joachim B. Hansen og Jeff Winther ikke sluttede i top-100.
Den danske kvartet kan nu holde weekenden fri, men derfor bliver der stadig spillet golf på Royal Johannesburg & Kensington Golf Club. Takket være en imponerende runde i 62 slag (-9) på West Course spillede Ross McGowan sig frem på førstepladsen, og inden de sidste 36 huller fører han med tre slag foran en gruppe på fire spillere.
Weekendens første finalerunde fra Sydafrika kan følges live på Viasat Golf og Viaplay.dk lørdag fra kl. 11:30.
Joburg Open, leaderboard.



















