Zika-virus: PGA flytter turneringer i Sydamerika

26-10-13 European Tour 2013, Final Series: BMW Masters presented by SRE Group, Lake Malaren Golf Club, Shanghai, China. 24-27 oct. A player as silhouette during the third round.
Som vi skrev her på Teetime i mandags, så er den frygtede Zika-virus, der lige nu hærger i Syd- og Mellemamerika, en alvorlig trussel mod golfturneringen under sommerens OL. Nu vælger PGA Tourens latinamerikanske afdeling, at flytte to turneringer for at undgå virussen.
PGA Tour Latinoamerica, som den del af PGA Touren hedder, flytter Guatamala Open og Honduras Open frem til slutningen af april og starten af maj.
– Flytningen af de to turneringer placerer dem på et tidspunkt, hvor vejret er mere tørt og giver desuden myndighederne i områderne mere tid til forhåbentligt at udrydde virussen, skriver Jack Warfield fra PGA Tour Latinoamerica i en pressemeddelelse.
— Læs også: Skræmmende virus er en tikkende bombe under OLs golfturnering
De næste to turneringer på den latinamerikanske tour er Colombia Open i slutningen af denne måned og Panama Classic midt i marts. Ifølgte Ty Votaw vil disse dog ikke blive flyttet på trods af truslen fra Zika-virusen.
WHO har kaldt Zika-virusen for en epidemi og lige nu er der hverken kur eller vaccine mod sygdommen, der kan give hjerneskader på fostre hos gravide kvinder, imens den hos mænd er knapt så farlig. Lige nu er Brasilien hårdest ramt, men langt de fleste lande i de to regioner har tilfælde af sygdommen, der spredes via myg, og derfor rammer hårdest i lave, våde områder.
02-06-2012 Ladies European Tour 2012, Deloitte Ladies Open, Golfclub Broekpolder, Rotterdam, The Netherlands. 01-03 June. A volunteer with a mosquito net during the second round.
— Læs også: Ingen har tid til at prøvespille OL-banen
– Colombia ligger højt, hvilket giver nogle fordele i forhold til de myg, der er smittebærere, siger Ty Votaw der er presseansvarlig hos PGA Touren, men lægger dog heller ikke skjul på, at det også har handlet om, at man ikke har kunnet nå at flytte de to turneringer i tide.
PGA Touren spiller Puerto Rico Open sidst i marts og Web.com Touren har masser af turneringer syd for den amerikanske grænse – inklusive Brasil Champions i starten af april – men har ikke på nuværende tidspunkt planer om, at ændre på kalenderen eller aflyse turneringer.