Garmin golfure har efterhånden været på markedet i nogle år og hjulpet mange golfspillere til at måle afstanden til green. Det seneste skud på stammen er Garmin Approach S20, som er et golfur der kan indeholde store mængder statistik og data. Herudover indeholder uret mere end 40.000 golfbaner på verdensplan.
Garmin Approach S20 har alle de funktioner, som man har brug for i et golfur. På golfbanen er du i stand til at måle afstanden til forkanten, til midten, til bagkanten af green samt afstanden til hazarder. Netop afstanden til hazarder gør at golfuret også er hjælpsomt i drivet og i slagene frem mod green. Udover de forskellige mål til green er det muligt at flytte rundt på et flag på greenen og derved opnå en måling til flaget.
Det er med uret muligt at måle dine slag og føre din score, så du efter runden kan gå din runde igennem slag for slag. Uret kan dog godt misse de korte indspil samt puts. Det er også muligt at gemme runden på en computer eller dele dem med dine golfvenner.
Garmin Approach S20 kan, udover at være et golfur, også bruges som et hverdagsur med skridt- og kalorietæller. Uden GPS delen tændt, kan uret holde strøm i omkring 8 uger. Med GPS delen tændt holder uret cirka 15 timer.
Betjeningen af uret fremkommer nem og logisk. Det er undervejs på runden nemt at skifte mellem de forskellige muligheder og få mål til de forskellige hazarder der må være på banen. Når man kommer i nærheden af green “spørger” uret om hvor mange slag man har brugt på hullet, og går herefter videre til banens næste hul. Med enkelte tryg er det muligt at skifte mellem hullerne, se data for runden mm. Designet på uret er en firkantet skærm med to knapper på hver side til betjening. Uret er vandtæt og kan derfor bruges i regnvejr uden problemer.
Når man sammenligner et golfur som Garmin Approach S20 og en Rangefinder, vinder golfuret på stort set alle parametre. Det kan lave statistik, det kan måle dine slag, det kan tælle kalorier mm. Dog er Rangefinderen fortsat bedst til at måle den mest nøjagtige afstand til pinden. Det skal dog siges at funktionen med at flytte pinden rundt på green, har forbedret nøjagtigheden på golfuret væsentlig. Uret er en virkelig stor hjælp til spilleren, som ikke behøver at kende afstanden til hullet med få meters præcision.
I videoen nedenfor kan du se mere om Garmin Approach S 20



















