Det er blevet Major-tid på LPGA Touren. I denne uge spilles der nemlig U.S Women’s Open ved San Martin i Californien. Efter en første dag, hvor scores var en anelse lavere end arrangørerne kunne lide, så kom spillerne på en noget hårdere test fredag.
Læs også: Alex Noren fører på Castle Stuart – fire danskere klar til weekenden
Cuttet faldt på +4, hvilket betyder at der vil være dansk deltagelse i weekenden i form af Nicole Broch Larsen. Nicole er efter en anden runde i 73 slag (+1) placeret på en delt 48.plads i +3 for turneringen. Nicole lå placeret som nummer 85, da hun som en af de første kom i klubhuset fredag, men de høje scores gjorde altså at den placering blev forbedret markant henover eftermiddagen.
Læs også:- Cappelen deler føringen på Web.com
I toppen af stillingen finder vi sydkoreanske Sung Hyun Park, som efter en imponerende 66’er (-6) fører i -8. -8 var også totalen, som der blev ført i efter første runde, men de førende fik altså smagt på hvor svært en U.S Open-bane kan sættes op. Park fører med to slag ned til en duo af landsmænd i -6. Verdensetteren, Lydia Ko kommer derefter i -5 efter en flot runde i 66 slag (-6). Bedste skandinav er Anna Nordqvist i -2.
Viasat Golf sender direkte fra tredje runde lørdag aften – find tidspunkt på vores tv-side.



















