Det blev ikke den søndag eftermiddag, som man kunne drømme om på Ladies European Tour. Der var desværre ikke nogle af danskerne, som for alvor deltog i kampen om sejren ved Aberdeen Asset Management Ladies Scottish Open.
Bedst placeret dansker blev Nanna Koerstz Madsen på en delt 17. plads. De øvrige dansker i turneringen var Emily Kristine Pedersen på en delt 29.plads og Malene Jørgensen på en delt 42. plads.
Vinderen af turneringen blev franskmanden Isabelle Boineau, som sluttede i 11 slag under par samlet. Boineau gik den sidste runde i 68 slag (-4). Boineau vandt med en enkelt slag ned til svenskeren Linda Wessberg på andenpladsen. 3. pladsen blev delt mellem Beth Allen fra USA og Becky Morgan fra Wales.



















