Lille men vigtig optaktsturnering forud for Made in Denmark

Lucas BjerregaardDet er ugen før Made in Denmark, og som optakt er Europa Touren i denne uge i Tjekkiet, hvor der bliver spillet D+D Real Czech Masters. Selvom det blot er tredje gang, turneringen bliver spillet, så er den et populært stop på touren, og hvert år tiltrækker man mange kendte navne.
– Læs mere: Kjeldsen har valgt Olesen som makker til World Cup of Golf
Fra dansk side er der i år syv spillere repræsenteret, og for flere af spillerne bliver det godt at komme i gang igen efter fem ugers pause. Bedst rangerede af dem er Lucas Bjerregaard, der er nummer 78 på Race to Dubai Rankings, og han får selskab af Lasse Jensen (86), Jeff Winther (120), Thomas Bjørn (135), Joachim B. Hansen (172), Anders Hansen (173) og Mads Søgaard (ikke noteret på RTD).
– Læs mere: Klassefelt til Made in Denmark
De syv spillere har alle forskellige dagsordner i denne uge, for mens Bjerregaard og Jensen er så godt som sikker på fornyelse af kortet og dermed kan begynde at kæmpe for at nå sæsonfinalen i Dubai, så trænger de andre til nogle gode præmiechecks den kommende tid for også at kunne kalde sig for Europa Tour spiller i næste sæson. Skulle det ikke lykkes for Bjørn og Hansen, så vil de stadig kunne spille på touren, da de er i top-40 på all time money earnings.
Turneringen på Albatross Golf Resort har en god termin i denne sæson, for den er nemlig næstsidste turnering i den europæiske kvalifikation til Ryder Cup. Andy Sullivan og Matthew Fitzpatrick, der begge lige nu er inde på holdet, er med i Prag, og de får selskab af blandt andet Lee Westwood, der kæmper for sin kvalifikation, samt Thomas Pieters der er forsvarende mester. Med 1 mio. euro i præmiesum og 166.660 euro til vinderen er det ikke blandt de største turneringer på touren, men henter man et godt resultat og dermed vigtige euro og verdensranglistepoint, kan det være det, der i sidste ende er med til at sende en ind på Darren Clarkes hold.
Nedenfor ses en oversigt over udvalgte starttider for første og anden runde.
Kl. 08:05 / 13:05 Jeff Winther, Jens Fahrbring, Oliver Fisher.
Kl. 08:05 / 13:05 Jamie Donaldson, Thomas Pieters, Lee Westwood.
Kl. 08:15 / 13:15 Marc Warren, Peter Hanson, Jaco Van Zyl.
Kl. 08:25 / 13:25 Lucas Bjerregaard, Rhys Davies, Justin Walters.
Kl. 08:35 / 13:35 Mads Søgaard, Dimitrios Papadatos, Daniel Suchan.
Kl. 08:55 / 13:55 Anders Hansen, Thomas Linard, Daniel Brooks.
Kl. 12:15 / 07:15 Lasse Jensen, Steve Webster, Eddie Pepperell.
Kl. 12:15 / 07:15 Joachim B. Hansen, John Parry, David Dixon.
Kl. 13:05 / 08:05 Thomas Bjørn, Andy Sullivan, Matthew Fitzpatrick.
Kl. 13:15 / 08:15 David Howell, John Daly, Filip Mruzek.
Kl. 13:25 / 08:25 Robert Karlsson, Paul Lawrie, Rory Sabbatini.
Første runde fra Tjekkiet kan følges live på Viasat Golf og Viaplay.dk torsdag fra  kl. 11:00. Thomas Heiredal er kommentator.
D+D Real Czech Masters, starttider.