Lasse Jensen er eneste danske spiller til start ved UBS Hong Kong Open, og efter en ærgerlig første runde ligger han lige akkurat på den forkerte side af cutgrænsen.
Det blev til fem bogeys og tre birdies for Lasse, der med en score i +1 efter de første 18 huller, har lagt sig på en delt 80. plads, og altså er et enkelt slag fra en billet til weekenden inden fredagens fredagens anden runde.
Turneringens andet danske islæt – caddie Thomas Søby, der har baggen hos Bernd Ritthammer – ligger sammen med sin tyske arbejdsgiver på en delt 68. plads i +1.
Spanske Rafa Cabrera Bello fører turneringen i -6 efter en fejlfri åbningsrunde med fire birdies og en eagle. Det er et slag bedre end franske Sébastien Gros, der indtager andenpladsen alene i -5.
Hele 10 spillere deler tredjepladsen i -4 imens spillere som Danny Willett (-2), Ian Poulter (-2) og Miguel Angel Jiménez (-1) også er med fremme.
Viasat Golf og Viaplay sender fra turneringen hver morgen. Sendetiderne kan ses på vores TV-side.
UBS Hong Kong Open, leaderboard



















