Video: Garcia driller McIlroy med blæret chip

Sergio Garcia havde en forrygende start på Omega Dubai Dessert Classic. Efter torsdagens runde i syv under par var humøret så højt, at det måtte foreviges digitalt med en hjemmevideo.

Sergio Garcia kunne nøjes med at bruge 65 slag på første runde af ugens European tour turnering. Efterfølgende var der derfor overskud til at træne chipping på hotelværelset. Videoen nedenfor er lagt op fra Garcias private Twitter konto. Her ses spanieren chippe en golfbold op i en uræske, som i dette tilfælde agerer golfhul.


I tweetet henvender Garcia sig drillende til Rory McIlroy. McIlroy lagde for tre uger siden en lignende video op, hvor han under et fotoshoot, for Omega, skulle udføre samme chip. Forskellen var bare, at McIlroy ramte forbi flere gange, inden det lykkedes at bringe bolden til ro i uræsken. Her er McIlroys version af chipslaget, hentet fra hans Instagram konto.


Garcia mener, at han ifølge golfsportens natur har vundet, eftersom han brugte færrest slag – og dermed slog McIlroy. Spørgsmålet er så om spanieren har brugt filmtricks til at fremstå overlegen, eller om det gode spil fra banen kunne overføres til hotelværelset?