Fire spillere kan vinde

sydney14-281021_0Endelig er det tid for Masters, og feltet er ret åbent med mange mulige vindere blandt de 98 deltagere.
Hos bookmakerne er Rory McIlroy favorit til at vinde, og Masters er den eneste major, som han mangler på sit CV.
Det skal nok komme, men overtegnede tror ikke, at det bliver i år. McIlroy var tæt på at vinde i 2011, men sluttede som nr. 15, og hans hidtil bedste resultat er en 8. plads sidste år, som han i øvrigt delte med Thomas Bjørn.
Hvis vi bliver i Europa, så er der er også Henrik Stenson, men han har været plaget af sygdom, og hans hidtil bedste resultat på Augusta National var en 14. plads sidste år.
Den seneste europæiske vinder af Masters er i øvrigt Jose Maria Olazábals i 1999, og vi kommer nok til at vente et år eller to endnu.
Sidste år sluttede Rickie Fowler i top-5 ved alle alle fire majors, men han har ikke spillet helt så overbevisende i år, og er derfor ikke på listen nedenfor, selvom det ville være oplagt. Der er desværre heller ikke blevet plads til Jimmy Walker, som blev nr. 8 i sin Masters debut sidste år. Og hvad med Tiger? Han virker til at være tilbage i god form, og jeg tror på en top-5 placering til ham.
Nedenfor et bud på fire spillere som kan spille med om sejren over de sidste 9 huller på søndag:
Jordan Spieth
21-årige Spieth er den spiller, som har vist bedst form de seneste uger med en sejr og to andenpladser. Han har spillet tre uger i træk op til Masters, men den forrygende form må give energi til endnu en uge. Blev nr. 2 i sin Masters debut sidste år.
Jason Day
Jeg har troet på Jason Day de seneste år, og er overbevist om, at han snart vinder sin første major. Måske bliver det i Masters, hvor han har haft en 2. og en 3. plads inden han blev nr. 20 sidste år.
Bubba Watson
Det er svært at komme udenom Bubba Watson. Måske næsten lidt for oplagt efter to sejre de seneste tre år, men banen passer på mange måder til Bubba. Han slår pokkers langt, og så er han venstrehåndet, hvilket er en fordel på flere huller.
Dustin Johnson
Langtslående Dustin Johnson har spillet overbevisende siden sit comeback efter en mere eller mindre frivillig pause. Senest vandt han WGC – Cadilac Championship, og blev derefter nr. 6 i Valero Texas Open. Det taler dog imod ham, at Masters er den eneste major, hvor han endnu ikke har været i top-10. I hver af de tre andre har han haft mindst to top-10 placeringer.
— oOo —
Herunder ses resultaterne for spillerne i sidste uges Seks spillere der kan vinde.
Shell Houston Open
Matt Kuchar – nr. 70
J.B. Holmes – Vandt turneringen
Shawn Stefani – nr. 25
ANA Inspiraton
Lydia Ko – nr. 51
Hyo Joo Kim – nr. 11
Karrie Webb – nr. 29