Kerr kørte væk med Kia Classic

nabisco10-179937Therese Kølbæk hentede sin første præmiecheck på LPGA, hvor Cristie Kerr kom bagfra og vandt Kia Classic.
Kostbar dobbeltbogey på 18. hul
Inden finalerunderne var Kølbæk nr. 20, men efter to finalerunder i par blev hun nr. 41 i -5, hvilket gav en check på $ 7.887.
Efter tre birdies og en enkelt bogey på de første 17 huller af finalerunden var hun ellers -2 for runden, men det endte med en kostbar dobbeltbogey på sidste hul. Havde Therese Kølbæk lavet par på sidste hul, så var hun sluttet på en delt 29. plads og havde tjent yderligere ca. $ 4.500.
– Overordnet har det været en rigtig god turnering for mig, hvor spillet har været solidt. Finalerunden fortjente en langt bedre skæbne, det blev til et par hulkanter og desværre et dårligt drive på mit sidste hul, så ærgerligt at det ikke blev til mere, men som sagt stadig en rigtig god uge. Det er fedt at få erfaring med at spille med i weekenden, og jeg følte mig rigtig godt tilpas hele ugen, hvilket er lækkert. Det lange spil er rigtig godt på vej, så det skal der bare arbejdes videre med indtil næste turnering, hvilket er på Hawaii om to uger. Det var fedt at få klaret et cut, og jeg er glad for, hvordan jeg har håndteret nerverne hele ugen. For hver uge føler jeg, at jeg bliver bedre og bedre til at fokusere på mit eget spil, og ikke alt det der foregår omkring, siger Therese Kølbæk i en pressemeddelelse.
Efter tredje runde var Cristie Kerr på en tredjeplads og tre slag efter Mirim Lee på førstepladsen.
Med en 65’er (-7) i finalerunden vandt Kerr i -20 foran Mirim Lee i -18 og verdensetteren Lydia Koi -17. Alison Lee blev nr. 4 i -16 og Inbee Park nr. 5 i -15.
Kerr er nr. 3 i karriereindtjening
Det var 37-årige Cristie Kerrs 17. sejr på LPGA, og den første siden sejren i Kingsmill Championship 2013. Hun fik $ 255.000 for sejren, og med en samlet LPGA intjening på $ 16.283.200 er hun fortsat nr. 3 på listen over karriereindtjening.
En liste der føres af Annika Sörenstam med mere end $ 22,5 mio. foran Karrie Webb med godt $ 19,3 mio.
Line Vedel deltog også, men var to slag fra at klare cuttet.
Kia Classic, resultat