Nicole Broch Larsen gik dagens bedste runde i LET turneringen Buick Championship, der spilles på Shanghai Qizhong Garden Golf i Kina.
To eagles, fire birdies og en enkelt bogey gav en runde i -7, og fra en 32. plads efter anden runde er hun nu nr. 4 i -6 inden finalerunden.
Sejren ser dog ud til at være udenfor rækkevidde, da Shanshan Feng ser ud til at vinde i sikker stil. Efter en runde i -3 fører Feng i -15 foran foran Marianne Skarpnord og Hyeon Seo Kang i -8, så der spilles nok mere om andenpladsen.
Nanna Koerstz Madsen spillede også en flot runde, og efter en runde i -5 er hun nr. 11 i -4. Derimod havde Malene Jørgensen en skidt dag på banen, da en runde i +6 sendte hende tilbage til en 47. plads i +5.
De to finalerunder spilles som en Pro-Am, hvor to professionelle spiller med to amatører.
Buick Championship, leaderboard



















