Sebastian Cappelen gik en rigtig god 3. runde i 66 slag (-4) ved Panama Claro Championship. Med ikke mindre end 9 birdies, 3 bogies og en dobbeltbogey på 7. hul, spillede Sebastian Cappelen sig ind i top 20 i turneringen, som er en del af Web.com touren. Sebastian sluttede runden af med fire birdies på de sidste 4 huller.
Cappelen startede ellers turneringen lidt sløjt med en runde i 73 slag (+3) på førstedagen, men en runde i 69 slag (-1), i fredags, sikrede Sebastian sig lige nøjagtig en plads i weekendens finalerunder. Efter den gode runde i går er han lige nu placeret på en del 18. plads.
Læs også: Sebastian Cappelen kom stærkt igen – og klarede cuttet
Den førende spiller er stadig amerikanske Curtis Thompson, som trods en 3. runde i 72 slag (+2), stadig fører turneringen med 2 slag ned til et felt på tre, bestående af englænderen Greg Eason og amerikanerne Ryan Armour og Wesley Bryan. En ærgerlig dobbeltbogey på 18. hul for Curtis Thompson har altså skabt fornyet spænding i turneringen.
Da Sebastian Cappelen ikke har noget kort til Web.com touren, vil en placering i top-10 give ham adgang til næste uges turnering. Cappelen er efter 3. runde kun 4 slag fra andenpladsen og 2 slag fra top-10.
Gårsdagens bedste runde blev leveret af engelske Greag Eason, som med 8 birdies og 10 par kom rundt i 62 slag (-8).
Panama Claro Championship, leaderboard



















