Cappelen er i problemer på Web.com Tour

SebastianCappelen_0248_FOTO-KasperKaagDet blivcr sværere og sværere for Sebastian Cappelen at komme blandt de 75 bedste, som kommer med i Web.com Tour Finals.
I denne uge spilles den næstsidste turnering i den regulære sæson, og Cappelen skal have ét eller to gode resultater for at komme med i slutspillet.
Det kan stadig komme i denne uge, men så kræver det nogle gode runder, for efter en første runde i +2 er Cappelen nr. 129, og han skal under par i anden runde, for at kunne klare cuttet.
— Læs også: Flot runde sender Jeff Winther frem i Rolex Trophy
Brad Elder fører i -8, og det er ét slag bedre end Dicky Pride, Tag Ridings, Kyle Thompson, D.H. Lee og Dawie van Der Walt, der vandt i sidste uge.
Cappelens kamp for top-75 på pengelisten
Som nævnt er der kun to turneringer tilbage i den regulære Web.com Tour sæson inden de fire Finals turneringer, hvortil top-75 på ranglisten er kvalificeret. Cappelen er pt. nr. 86 på ranglisten, og han er dermed under pres for at komme med i slutspillet.
Top-25 på pengelisten i den regulære sæson er sikre på et PGA Tour kort næste sæson, og herudover spilles om yderligere 25 PGA Tour kort via Web.com Tour Finals, hvor der også deltager spillere fra PGA Tour.
News Sentinel Open presented by Pilot, leaderboard