Sebastian Cappelen er midt i feltet efter første runde af Web.com Tour turneringen Utah Championship presented by Zions Bank.
Efter to bogeys på for-ni lavede han to birdies på bag-ni for en runde i par, der placerer ham som nr. 70.
Kraft fører efter banerekord
26-årige Kelly Kraft lavede en eagle og syv birdies for en 63’er, hvilket var ny banerekord på GC at Thanksgiving Point, og han fører i -9 foran Ryan Spears i -6 og otte spillere i -5.
Kraft blev professionel i 2012 efter en succesfuld amatørkarriere, og nogle husker ham måske fra Masters 2011, hvor han blev nr. 62. Hans første sejr som professionel kom dog først i marts i år, hvor han vandt Web.com Tour turneringen Chitimacha Louisiana Open.
Utah Championship presented by Zions Bank, leaderboard



















