Alle fire danskere i finalerunden ved Fatima Bint Mubarak Ladies Open gik frem i feltet efter lørdagens fjerde runde. Specielt Emily Kirstine Pedersen havde en forrygende afslutning. Som hun nævner på Facebook, startede hun lidt langsomt ud, 2 over efter seks huller. De sidste 12 huller vendte det hele, – 8 og en samlet score på 66 og en slutplacering i top 8, og dermed bedste dansker.
Malene Jørgensen var rundt i -5 og blev næstbedste dansker i endnu en top 10 placering. Rigtig flot at fynboen, som fik sagt ”aloha” til efteråret 25. september i Spanien med en flot 11. plads og nu den tredje top 10 placering i streg. Det forsømte forår er dermed udskiftet med et lysende efterår, med udelukkende topplaceringer.
Læs også: Dansk fremgang på tredjedagen i Abu Dhabi
Nicole Broch Larsen sluttede dagens, ellers gode runde, af med en dobbeltbogey på 18.hul, men trods den afslutning endte dagen i -3 og en placering i top 12. Som Nicole skriver på Facebook, forbereder hun sig til hendes næste opgave LPGA Q-School final stage, med fokus på det korte spil.
Nanna Koerst Madsen er sidste dansker i feltet, som sluttede af med en godkendt score i – 4 og endte som nummer 39 i turneringen. Alle 4 danskere lavede eagle på 11. hul, præcis som 7 andre også gjorde og hele 41 birdies blev det også til for feltet. Kun en enkelt bogey og dermed dagens letteste hul i -0,954, næsten et helt slag bedre end par.
Turneringen blev vundet af amerikanske Beth Allan, som ligeledes gik dagens bedste runde i -8 en flot 64’er. Beth vandt turneringen i – 21 foran de engelske kvinder Georgia Hall i -18, som førte inden dagens runde, og Melissa Reid i – 17.



















