
På forhånd var Søren Kjeldsen ovenpå en fantastisk sæson udråbt som en af favoritterne, og da Made In Denmark skulle afgøres søndag var han da også inde i kampen om sejren til det sidste. Han var dog ikke den eneste dansker til at leverer et topresultat, da Mads Søgaard med en placering i top-10 leverede karrierens bedste resultat.
– Læs mere: Kjeldsen kom tæt på, men Horsey vandt
Kjeldsen måtte se David Horsey løbe med titlen og de 250.000 euro, men en delt andenplads med Kristoffer Broberg, Daniel Gaunt og Terry Pilkadaris betød en præmiecheck på 99.790 euro, og med dem er sæsonindtjeningen nu oppe på 1.046.679 euro. Det er første gang siden 2009, at Kjeldsen indtjener mere end 1 mio. euro på en sæson.
– Læs mere: Rekorden blev slået ved Made in Denmark
Normalt slår Mads Søgaard sine folder på Challenge Touren, men på Himmerland Golf & Spa Resort havde han fået chancen, og med fire runder i 60’erne sluttede han på en imponerende 6. plads. 42.150 euro kastede det af sig, og det er milevidt fra de 15.774 euro, der er indtjent i 2015 på Challenge Touren.
Morten Ørum Madsen blev nummer 20 ved Made in Denmark, hvor Thomas Bjørn og Anders Hansen blev nummer 27. De tre danskere kæmper om at komme med i sæsonfinalen i Dubai, som Søren Kjeldsen i lang tid har været sikker på deltagelse i. Lige nu har MØM de bedste kort for at komme med, men der resterer stadig nogle store turneringer, og det bringer forhåbentlig flere danskere i top-60 på Race to Dubai Rankings.
Mens de fleste øjne var rettet mod Himmerland, så var Jeff Winther og Joachim B. Hansen i Schweiz, hvor der blev spillet Rolex Trophy på Challenge Touren. Kun 42 spillere var til start, og med 230.000 euro i præmiesum kunne et godt resultat sende de to danskere tættere på top-15 på tourens rangliste og dermed et Europa Tour kort. Det blev til en godkendt 12. plads til begge, men desværre flaskede konkurrenternes resultater sig således, at Winther faldt en enkelt plads tilbage til nummer 21, mens Hansen fortsat er nummer 24. Nacho Elvira vandt turneringen, og da det var hans tredje sejr på Challenge Touren i år, så rykker han direkte op på Europa Touren. Det betyder dog ikke, at han pilles ud af Challenge Tourens pengeliste, så danskerne skal fortsat slutte i top-15.
Til slut var den tidligere topcaddie Fanny Suneson vært på LET Access Series ved Sölvesborg Ladies Open, og her blev Nicole Broch Larsen nummer 11. Der er nemlig et godt stykke tid uden turneringer på Ladies European Tour, og derfor havde hun valgt at spille for at holde turneringsformen ved lige.
Race to Dubai Rakings (ET)
1. Rory McIlroy: 3.012.000 point.
2. Danny Willett: 2.648.805 point.
14. (21) Søren Kjeldsen: 1.046.679 point.
— top-60 = DP World Tour Championship (pt. 333.327 point) —
63. (64) Morten Ørum Madsen: 328.285 point.
73. (72) Thomas Bjørn: 287.928 point.
104. (105) Anders Hansen: 179.331 point.
110. (104) Lucas Bjerregaard: 167.370 point.
— top-110 = fornyelse af kort (pt. 167.370 point) —
133. (127) Thorbjørn Olesen: 136.126 point.
164. (166) Lasse Jensen: 80.865 point.
194. (193) Søren Hansen: 47.099 point.
195. (-) Mads Søgaard: 46.350 point.
239. (232) Jeppe Pape Huldahl: 11.550 point.
244. (237) Joachim B. Hansen: 10.310 point.
252. (246) Andreas Hartø: 7.020 point.
ISPS Handa Order of Merit (LET)
1. Melissa Reid: 216.008,46 euro.
2. Suzann Pettersen: 205.089,54 euro.
6. (6) Nicole Broch Larsen: 132.091,41 euro.
9. (9) Nanna Koerstz Madsen 106.532,18 euro.
21. (21) Emily Kristine Pedersen: 54.112,50 euro.
46. (46) Malene Jørgensen: 27.698,42 euro.
134. (134) Daisy Nielsen: 2.850,00 euro.
LET Rookie of the Year
1. Nanna Koerstz Madsen: 106.532,18 euro.
3. Emily Kristine Pedersen: 54.112,50 euro.
18. Daisy Nielsen: 2.850,00 euro.
LET Access Order of Merit
1. Olivia Cowan: 26.327 point
2. Isi Gabsa: 21.062 point.
90. Emily Kristine Pedersen: 1.147 point.
100. Daisy Nielsen: 920 point.
Challenge Tour Road to Oman
1. Ricard Gouveia: 121.654 euro.
2. Nacho Elvira: 94.545 euro.
— top-15 = Europa Tour kort (pt. 49.254 euro) —
21. (19) Jeff Winther: 42.412 euro.
24. (24) Joachim B. Hansen: 38.685 euro.
53. (50) Andreas Hartø: 18.709 euro.
67. (64) Mads Søgaard: 15.774 euro.
71. (66) Christian Gløet: 15.328 euro.
111. (105) Jeppe Pape Huldahl: 8.827 euro.
172. (172) Nicolai Kristensen: 3.230 euro.
221. (217). Daniel Løkke: 1.122 euro.
Senior Tour Order of Merit
1. Colin Montgomerie: 548.036 euro.
2. Bernhard Langer: 276.463 euro.
24. (24) Steen Tinning: 30.795 euro.
I denne uge bliver der spillet følgende turneringer på de europæiske tours:
D+D Real Czech Masters (ET): Thorbjørn Olesen, Morten Ørum Madsen, Lucas Bjerregaard, Anders Hansen, Søren Hansen, Lasse Jensen, Jeppe Pape Huldahl.
HLR Golf Academy Open (LET Access): Ingen danskere til start.
Prostate Cancer UK Scottish Senior Open (ST): Steen Tinning.



















