Joachim B. HansenDer er allerede danske spillere, der er sikker på at beholde tourkortet på Europa Touren, men der er også spillere, der står med ryggen mod muren, og som for alvor skal rammen formen her sidst på sæsonen, hvis de også skal have fuldt kort i den kommende sæson.

– Læs mere: Svensk sejr i alpe-drama – Joachim B. i top-20

Det forventes, at der skal omkring 240.000 euro til for at beholde kortet, og blandt de spillere, der har brug for gode resultater, er Joachim B. Hansen. Han ser dog ud til at have ramt en opadgående formkurve, for ved Omega European Masters leverede Hillerød-spilleren fire runder i par eller bedre, og med en 18. plads kunne han rejse hjem med 32.040 euro, hvilket sender ham forbi 100.000 euro i indtjening i denne sæson. Der er endnu lang vej, men spillet i Schweiz tegner godt for den kommende tid.

– Læs mere: Tysk nedsmeltning da Velasco kon fra baghjul

Lucas Bjerregaard var allerede inden Omega European Masters sikker på fornyelse af kortet, og takket være en 49. plads kunne han putte 11.070 euro ind på kontoen, så han nu er nummer 81 på Race to Dubai Rankings. Her er Alex Noren nu nummer otte efter at have vundet 450.000 euro for sejren i Alperne.

Ved Cordon Golf Open på Challenge Touren var Danmark i finalerunderne repræsenteret ved Martin Ovesen og Christian Gløet, og de sluttede som henholdsvis nummer 41 og 49. De er nu nummer 72 og 199 på Road to Oman Rankings, men der skal en del topresultater til, hvis en eller flere af danskerne skal slutte i top-15 og dermed få kortet til Europa Touren.

Race to Dubai Rankings (ET)
1. Danny Willett: 3.209.845 point. 
2. Henrik Stenson: 3.130.447 point.
20. (17) Søren Kjeldsen: 957.533 point.
29. (29) Thorbjørn Olesen: 660.746 point.
— top-60 = DP World Tour Championship (pt. 357.855 point) —
81. (82) Lucas Bjerregaard: 273.830 point.
93. (88) Lasse Jensen: 235.886 point.
— top-110 = fornyelse af kortet (pt. 185.954 point) —
119. (116) Jeff Winther: 169.345 point.
141. (140) Thomas Bjørn: 116.077 point.
149. (168) Joachim B. Hansen: 102.630 point.
183. (180) Anders Hansen: 53.375 point.
224. (223) Morten Ørum Madsen: 19.435 point.
236. (234) Søren Hansen: 15.096 point.

Ladies European Tour Order of Merit
1. Beth Allen: 109.426 euro.
2. Isabelle Beineau: 101.429 euro.
3. (3) Nanna Koerstz Madsen: 81.728 euro.
13. (13) Nicole Broch Larsen: 40.440 euro.
17. (17) Emily Kristine Pedersen: 35.284 euro.
34. (34) Malene Jørgensen: 18.420 euro.
85. (85) Daisy Nielsen: 6.525 euro.

Challenge Tour Road to Oman
1. Jordan L. Smith: 102.046 euro.
2. Romain Langasque: 94.946 euro.
—- top-15 = Europa Tour kort (pt. 62.393 euro) —
72. (69) Martin Ovesen: 15.449 euro.
113. (106) Mads Søgaard: 8.533 euro.
143. (141) Andreas Hartø: 4.656 euro.
163. (161) Benjamin Poke: 3.369 euro.
178. (175) Daniel Løkke: 2.799 euro.
199. (221) Christian Gløet: 1.802 euro.
213. (206) Martin Simonsen: 1.260 euro.

Senior Tour Order of Merit
1. Paul Broadhurst: 353.235 euro.
2. Colin Montgomerie: 271.736 euro.
36. Steen Tinning: 35.646 euro.

LET Access Order of Merit
1. Maria Parra: 19.424 point.
2. Sarah Schober: 16.041 point.
17. Daisy Nielsen: 6.493 point.
124. Emily Kristine Pedersen: 670 point.

I denne uge spilles der følgende turneringer på de store europæiske tours:

KLM Open (ET): Lucas Bjerregaard, Morten Ørum Madsen, Joachim B. Hansen, Jeff Winther, Lasse Jensen.
ISPS Handa Ladies European Masters (LET): Nanna Koerstz Madsen, Emily Kristine Pedersen, Nicole Broch Larsen, Malene Jørgensen, Daisy Nielsen.
Volopa Irish Challenge (CT): Martin Ovesen, Benjamin Poke, Mads Søgaard.
Paris Legends Championship (ST): Steen Tinning.