Cobra Puma Golf har lavet en noget usædvanlig samarbejdsaftale med Kelly Slater, der er kendt som den bedste surfer gennem tiderne.
I det noget utraditionelle samarbejde bliver Kelly Slater, som har hcp. 3, ambassadør for Cobra Puma Golf:
– Det er fantastisk at samarbejde med et progressivt og innovativt brand, som arbejder på at golfsporten skal vokse, og taler til den yngre generation, siger Kevin Slater i en pressemeddelelse og fortsætter:
– Cobra Puma Golf passer perfekt til mit spil og min stil, og jeg er spændt på at bruge mit nye udstyr.
Verdens bedste surfer
43-årige Kelly Slater er kendt som den vel nok bedste surfer gennem tiderne. Han blev ASP World Champion hele 11 gange, og som henholdsvis 20-årig og 39-årig er han både den hidtil yngste og ældste vinder.
Sidste år offentliggjorde Slater, at han er på vej med sit eget tøjmærke, Outerknown, som lanceres til sommer. Her er den franske modevirksomhed, Kering, blandt medejerne og de ejer bl.a. også Cobra Puma Golf.
Kelly Slater blev nr. 4 på Pebble Beach
Slater debuterede som ambassadør for Cobra Puma Golf ved AT&T Pebble Beach National Pro-Am, der blev vundet af danskeren Michael Lund Petersen.
Kelly Slater spillede sammen med tyske Marcel Siem, der blev nr. 18 i den individuelle turnering. I Pro-Am turneringen blev Siem og Slater nr. 4, og dermed sluttede Slater som den bedst placerede af de mange mere kendte deltagere i feltet.
I videoen nedenfor kan man se en kort analyse af Kelly Slaters sving, som Peter Kostis lavede på CBS under AT&T Pebble Beach National Pro-Am.
AT&T Pebble Beach National Pro-Am, resultat (Pro-Am)
AT&T Pebble Beach National Pro-Am, resultat (Pro’er)



















