Spieth: – Mit ultimative mål

augusta15-286894_0Han er blot 21 år, og har allerede nået sit ultimative mål i karrieren eller måske rettere det ene af dem.
Jordan Spieth førte fra start til slut og vandt Masters i -18 foran Phil Mickelson og Justin Rose i -14 året efter, at han blev nr. 2 i sin Masters debut. Sidste år var Spieth på en delt førsteplads efter tredje runde, og førrte
– Det var mit ultimative mål i min golf karriere, sagde Jordan Spieth om sejren i Masters, og fortsatte:
– At opnå det som 21 årig havde jeg ikke forventet.
Under sejrsceremonien sagde Spieth, at han ville beholde jakken på i et stykke tid og ‘formentlig sove i den i nat’, hvilket han dog nok næppe gjorde.
– Det er nok den bedste dag i mit liv. At have fået den grønne jakke, komme i golfhistorien og få mit navn på trofæet er noget jeg ikke helt kan fatte lige nu.
Sidste år, da Bubba Watson vandt, blev Jordan Spieth nr. 2 i sin Masters debut, hvor han var på en delt førsteplads efter 3. runde, og han førte med to slag efter 7 huller af finalerunden.
Vil være nr. 1 på verdensranglisten
Selvom Spieth nævnte Masters sejren som et ultimativt mål for Spieth, så er kursen sat mod endnu et mål.
Han rykkede fra 4. pladsen frem som nr. 2 på verdensranglisten, og vil nu forsøge at overhale Rory McIlroy på førstepladsen.
– Det ultimative mål jeg har nævnt hver uge er, at jeg vil være nr. 1 i verden, sagde Spieth på det efterfølgende pressemøde og fortsatte:
– Det mål jagter jeg stadig. Det bliver meget svært, men det er stort for mig, at jeg er kommet et stort skridt nærmere.
Masters, resultat